Foreningsoplysninger:
Kontaktperson:
Susanne Priess
Tlf. 42 96 97 00
eller
Leif Korsgaard Andersen
Tlf. 60 75 97 08
Pengeinstitut:
Spar Nord, reg. nr. 9873 kt. nr. 26 55 72 76 74
BIC/SWIFT: SPNODK22
MOBILEPAY 401488
CVR nr. 16 27 54 76
HISTORIEN BAG:
Dienesmindes Venner er en forening, hvis formål det er at yde økonomisk og praktisk hjælp til
målgrupperne. Disse er de tidligere kommunistiske lande i Østeuropa, hovedsagelig Hviderusland.
Polen, Rumænien, Letland, Litauen. Armenien og Albanien har også modtaget hjælp herfra.
Foreningen blev startet i efteråret 1991 for at støtte Ellen og Dan Dissing Madsens arbejde, der
udgik fra deres store gård i Salling. De havde indrettet tagetagen på stuehuset med værelser med
køjesenge og kunne huse ca. 40 børn ad gangen. Dette gjorde de om sommeren og i tidens løb har
mere end 6000 østeuropæiske børn været på 14 dages ferie på gården og nydt godt af Ellens gode
og rigelige mad, frisk luft og gode oplevelser. Foreningens første mål var at skaffe penge til en bus,
som børnene kunne hentes og bringes i.
Allerede i foråret 1991 lykkedes det at skaffe penge nok til at købe en gammel Scaniabus. Om
vinteren blev alle sæderne taget ud af bussen og den blev brugt til at fragte nødhjælp. Da den ikke
kunne klare de lange ture mere, blev den foræret til Musikskolen i Brest – en af de institutioner, der
fik hjælp og som stadig sender sin dansegruppe til Danmark for at optræde.
Nu havde foreningen sparet op til en nyere og bedre bus, som var for fin til varetransport. Så kunne
man hente voksne russere til Danmark om vinteren – landmænd, administrativt personale,
sundhedspersonale og læger har været her på studieture. Så kom der to lastbiler til. Den ene var en
gave fra medicinalfirmaet H. Lundbeck og siden har de to biler kørt 20 – 25 ture om året indtil 2005,
hvor den ene bil blev skrottet. P.t. har foreningen 1 Volvo lastbil. Siden 2005 er der ikke længere
børn på Dienesminde, gården er solgt, men arbejdet med sortering og pakning af diverse hjælp
foregår fra ‘Furvej 41 lidt uden for Skive med hjælp af frivillige medlemmer af foreningen.
Dienesmindes Venner